streg

Hvem er vi

streg
 

Noget om Minibo

Minibo er et bo-, aktivitets- og aflastningstilbud til personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

 

Minibo er beliggende på følgende adresser:

 

Minibo sekretariatet, Rytterkasernen 19,1 - 5000 Odense c.

 

·        Minibo Bjørnemosen, Bjørnemosevej 211, 5260  Odense S

·        Minibo Lindegården, Højbyvej 17, 5260  Odense S

·        Minibo Engsvinget, Engsvinget 37C, 5250  Odense SV
 

 

Noget om beboere og brugere

I Minibo´s botilbud modtages voksne af begge køn.

 

Sådan arbejder vi

I formålsparagraffen i lov om social service (§67) står:

Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er:

 

1.       at forebygge, at problemer for den enkelte forværres.

2.      at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktiviteter.  Behandling, omsorg og pleje.

3.      at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.

 

 

I øvrigt henvises til ”Lov om social service”

 

 

Minibo´s værdigrundlag

 

Anstændighed

At vi handler med begreber som moral og etik i baghovedet, vi skal kunne være os selv bekendt. Dette betyder at vi til stadighed skal sikre, at der skabes et forum for dialog om hvad der er rigtig og forkert.

 

 

Professionalisme

·        Det jeg gør, gør jeg ordentligt

·        Det jeg gør er fagligt funderet

·        Det jeg gør kan jeg forklare

·        Det jeg gør kan jeg dokumentere

 

 

Tillid

·        Vi tror på hinanden

·        Tror på det bedste i mennesket

·        Tager et positivt menneskesyn for givet

·        Åbenhed i alle situationer

 

 

Ansvarlighed

·        At man står ved det man gør

·        At man gør sin indflydelse gældende

·        At man tør tage et standpunkt A

·        At man selvstændigt tager beslutninger

 

Forandringsvillighed

·        Tør forandringer

·        Kan lide forandringer

·        Arbejder projektorienteret

·        Tror på væksten

 

Minibo´s målsætning

Målet for døgnpladserne er at give et bo- og levetilbud, der med udgangspunkt i den enkelte persons ressourcer udvikler personlige og praktiske færdigheder, for at give den størst mulige livskvalitet.

 

Målet for dagpladserne er at give et aktivitetstilbud med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov for at udvikle den enkelte, for at give den enkelte mulighed for at afprøve egne færdigheder og udvikle sig optimalt.

 

Overordnet værdigrundlag for Minibo´s bosteder

Samlet i Minibo er værdigrundlaget respekten for den enkelte og den enkeltes handicap. det har som mål at udvikle/styrke beboernes personlige ressourcer, samt styrke og vedligeholde sociale kontakter.

 

I Minibo lægges der vægt på at vedligeholde det allerede indlærte og videreudvikle den enkeltes ressourcer. Har beboeren behov for nye interesseområder, er personalet støttende. Beboerne skal have en udstrakt frihed til at være sig selv.

 

Kendskabet til den enkelte beboer og dennes handicap danner grundlag for samarbejdet beboer og personale imellem. Ud fra dette kendskab skal de daglige gøremål tilpasses den enkelte.

 

Der lægges vægt på at hjælpe den enkelte til at træffe egne valg, styrke medbestemmelse i sociale sammenhænge, og fastholde og udbygge familie og bekendtskabskreds.

 

Da beboerne i Minibo ofte mangler overblik, er det personalets opgave at anskueliggøre valgsituationer og aktiviteter, så den enkelte har reel mulighed for at vælge ud fra egne ønsker og interesser. Således kan der være vidt forskellige valg, de forskellige beboere står overfor.

 

Personalet skal være med til at selvstændiggøre beboerne ved at give dem medbestemmelse på de områder, hvor de kan magte det. Det vil sige, at personalet fremlægger få konkrete valgmuligheder, som beboeren kan overskue, og som giver mulighed for at foretage et reelt valg. Således bliver beboeren taget alvorligt, og oplever indflydelse på eget liv.

 

Personalet skal arbejde med at bevidstgøre beboeren om ansvaret for deres beslutninger. Når et valg er truffet, skal beboeren stå til ansvar for dette valg. Sikkerhedsnettet skal dog hele tiden være til stede således at beboeren ved, at de kan få bistand til at rede sig ud af problemerne i forhold til konsekvenserne af ”forkerte” valg.    

 

Noget om samarbejde

I Minibo prioriteres samarbejdet med forældre og pårørende højt. Det er vores opfattelse, at samarbejdet er et vigtigt led i udviklingen af den enkeltes muligheder for indflydelse på beslutninger om egen udvikling og behandling.

 

I øvrigt samarbejder Minibo med øvrige institutioner i området samt med kommunale og amtskommunale konsulenter.

 

Noget om personalet

Minibo er samlet normeret til ca. ? stillinger. De fleste har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagoger. Der er et sekretariat, hvor der er tilknyttet 2 sekretærer,  1 forstander og 1 souschef.

 

Hvad koster det?

Der henvises til den enkelte afdelings særlige afsnit herom.

 

Hvordan får jeg mere at vide?

Der kan altid ske henvendelse til forstander Ulla Leth, på tlf. 63 75 04 62.

 

Visitering/klager

Visitation til Minibo sker i henhold til Lov om social service.  

Sidst opdateret: 07.03.2011